Læremateriale til medborgerskabsprøven er offentliggjort

15-03-2016

Medborgerskabsprøven forventes at blive afholdt første gang i juni. Lærematerialet er nu tilgængeligt.

Medborgerskabsprøven etableres som en multiple choice-test, der vil blive afholdt to gange årligt. Medborgerskabsprøven vil bestå af i alt 25 spørgsmål. Lærematerialet til medborgerskabsprøven danner grundlag for de 25 spørgsmål.

Det forventes, at information om tilmeldingsdato, prøveafholdere, gebyr mv. bliver offentliggjort inden udgangen af marts.

Med en bestået medborgerskabsprøve kan en udlænding opfylde det krav om medborgerskab, der er én ud af fire supplerende integrationsrelevante betingelser, hvoraf to skal opfyldes, for at en udlænding, der opfylder de grundlæggende betingelser, kan opnå permanent opholdstilladelse. Medborgerskabsprøven skal vise udlændingens integrationsgrad målt på vedkommendes fortrolighed med danske samfundsforhold, herunder spørgsmål om hverdagsliv i Danmark, og dansk kultur og historie.

Hent læremateriale til medborgerskabsprøven (pdf) (nyt vindue)

Læs mere om medborgerskabsprøven