Styrkelse af kommunernes arbejde med flygtninges traumereaktioner

08-03-2022

Det er nu muligt for kommuner at ansøge om at deltage i et projekt, hvor medarbejdere på jobcentre bliver uddannet i en metode, som de kan bruge til at støtte borgere med traumereaktioner.

Flygtninge med traumereaktioner kan have svært ved at opnå beskæftigelse og fastholde et arbejde, fordi hverdagen kan være begrænset af traumer.

Derfor er det nu muligt for kommuner at ansøge om at deltage i et projekt, hvor medarbejdere på jobcentre bliver uddannet i en metode, som de kan bruge til at støtte netop disse borgere.

Formålet med projektet er, at medarbejdere på jobcentre bliver i stand til at opspore og reducere traumesymptomer hos flygtninge, der står uden for arbejdsmarkedet. En reduktion i traumesymptomerne forventes at forbedre trivslen og bidrage til at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet.

Kommuner får gennem projektet gratis uddannelse af fire-seks medarbejdere, ligesom SIRI tilbyder rådgivning og støtte til implementering. Indsatsen er tiltænkt beskæftigelsesområdet, hvor borgere med flygtningebaggrund kan have svært ved at finde fodfæste pga. traumer.

Læs mere her