Invitation til netværksmøde om æresrelaterede konflikter

04-10-2023
Æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Arbejder du som kommunal fagperson med æresrelaterede konflikter, og vil du vide mere om Barnets Lov og kravet til beredskabsplaner?

SIRI inviterer til det næste møde i Netværk om æresrelaterede konflikter for kommunale fagpersoner.

På efterårets netværksmøder vil vi have fokus på både viden og praksisnært arbejde med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Værtskommunen vil fortælle om det lokale arbejde med æresområdet. Der vil være mulighed for at drøfte de deltagende kommuners indsatser og de udfordringer, de møder.

SIRIs Rejsehold vil præsentere lovkravet om kommunale beredskabsplaner til forebyggelse, opsporing og håndtering af æresrelaterede konflikter (jf. barnets lov). Der vil være fokus på, hvordan kommunen kan organisere sig omkring opgaven.

Det lokale politi vil fortælle om de såkaldte SVÆV-teams, og hvordan de arbejder forebyggende og traumefokuseret. De vil desuden sætte fokus på det gode samarbejde mellem politiet og kommunerne.

Vi får også besøg af et medlem af SIRIs fortællerkorps, som vil fortælle sin personlige historie.

Dagen igennem vil der være mulighed for at stille spørgsmål, vidensdele og erfaringsudveksle.

Tid, sted og tilmelding

Hedensted Kommune

8. november 2023 kl. 08.30-15.00, Hornsyld Idrætscenter, Nørremarksvej 3, 8783 Hornsyld.

Tilmeldingsfrist den 30. oktober 2023.

Se program og tilmeld dig til netværksmøde i Hedensted

Brøndby Kommune

27. november 2023 kl. 08.30-15.00, Møllesalen (Sal 2) Brøndby Møllevej 25, 2605 Brøndby

Tilmeldingsfrist den 16. november 2023.

Se program og tilmeld dig til netværksmøde i Brøndby

Netværk om æresrelaterede konflikter for kommunale fagpersoner

Læs mere om netværket