SIRI opretter den 2. november 2026 et nyt Center for Kontrol. Samtidig nedlægges Landbrugskontoret, idet kontorets sagsområder i stedet placeres i beslægtede fagkontorer.
SIRI styrker kontrolindsatsen og opretter derfor et nyt Center for Kontrol fra den 2. november 2026. Det nye center skal understøtte et øget fokus på kontrol og samle den styrkede kontrolindsats på flere områder. Med øget ledelseskraft skal centeret blandt andet fokusere på udvikling og målretning af kontrolindsatsen.
Samtidig nedlægges Landbrugskontoret som selvstændigt kontor. Kontorets nuværende sagsområder flyttes til hhv. Erhvervskontoret, Studiekontoret og Fast Track-kontoret, hvor de fremover bliver forankret sammen med fagligt be-slægtede ordninger.
Sager om fodermestre og driftsledere flyttes til Erhvervskontoret, der dermed får et samlet ansvar for SIRIs mindre erhvervsordninger. Sager om praktikanter, autorisation og au pair flyttes til Studiekontoret, hvor de samles med andre ord-ninger med et uddannelses- og praktikrelateret formål. Fast Track kontoret overtager det ledelsesmæssige ansvar for SIRIs enhed i Grønland (SIRI Nuuk), der behandler sager om opholds- og arbejdstilladelser til Grønland samt opgaver relateret til understøttelse af de færøske udlændingemyndigheder i forbindelse med sagsbehandlingen af ansøgninger til Færøerne. Dette vil gælde fra den 2. november 2026.
Ændringerne sker for at tilrettelægge sagsbehandlingen bedst muligt og følge med, hvor sagstrykket er størst.