SIRIs ansatte, samarbejdspartnere og leverandører kan indberette ulovlige eller kritisable forhold i SIRI via whistleblowerordningen.
Formålet med whistleblowerordningen er at sikre åbenhed og gennemsigtighed ift. eventuelle ulovligheder eller alvorlige uregelmæssigheder på arbejdspladsen. Desuden skal ordningen sikre, at ansatte mv. kan ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen uden at frygte for konsekvenserne.
Whistleblowerordningen skal ses som et supplement til den almindelige dialog med fx nærmeste chef, HR eller tillidsrepræsentant om utilfredsstillende forhold.
Få svar på, om du kan indberette til SIRIs whistleblowerordning, og læs om processen før, under og efter indberetningen.
Myndigheder, som er omfattet af reglerne om aktindsigt, skal mindst én gang om året offentliggøre oplysninger om den generelle aktivitet i whistleblowerordningen.