Integration

Procedurerne for modtagelse er fastlagt i integrationsloven, som dækker de første 5 års ophold i Danmark. Målet er, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte hurtigt kan blive selvforsørgende, lære dansk og deltage aktivt i det danske samfund.

Når nyankomne flygtninge får opholdstilladelse, boligplaceres de i en kommune efter et kvotesystem. Efter integrationsloven skal kommunen tilbyde dem et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram. Programmet består af danskuddannelse og virksomhedsrettede tilbud (virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud).

Det første virksomhedsrettede tilbud skal så vidt muligt tilbydes inden for de to første uger og senest efter en måned. Dernæst tilbydes en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats evt. kombineret med vejledning og opkvalificering.

Danskundervisning udgør et centralt element i den tidlige integrationsindsats og skal tilbydes i op til fem år efter ankomst. Danskuddannelsen skal understøtte beskæftigelsesindsatsen, og der lægges vægt på mundtlige og arbejdsrettede sprogkundskaber tidligt i undervisningen.

Læs mere om procedurer, love og regler vedrørende modtagelse og integration af nye borgere hos Udlændinge- og Integrationsministeriet

På integrationsviden.dk beskrives processen fra en flygtning søger om asyl og modtages i kommunen, til integrationsindsatsen begynder. Processen er opdelt i seks trin, og på hvert trin forklares reglerne sammen med gode råd og inspiration til praksis.

Læs om den gode modtagelse af flygtninge på Integrationsviden.dk

Særligt om modtagelse af ukrainske flygtninge

Se vigtig information og vejledning om modtagelse af flygtninge fra Ukraine på Integrationsviden.dk

Særligt om modtagelse af FN-kvoteflygtninge

Det er en særlig opgave at modtage FN-kvoteflygtninge, som ofte har brug for intensiv støtte i den første tid. SIRI har udarbejdet og samlet materiale, som kan understøtte kommunernes indsats og sikre en god modtagelse.

Se information og vejledning om modtagelse af FN-kvoteflygtninge på integrationsviden.dk

Den beskæftigelsesrettede integrationsindsats fokuserer på voksne flygtninge og familiesammenførte, der har været i Danmark i op til 5 år. Indsatsen skal sikre, at flygtninge og familiesammenførte kan blive selvforsørgende, lære dansk og deltage aktivt i det danske samfund. 

SIRI understøtter kommunernes beskæftigelsesrettede integrationsindsats gennem rådgivning, kurser og netværk. Derudover indsamler og formidler SIRI aktuelt bedste viden på området til kommuner og øvrige aktører.

Den virksomhedsrettede indsats

Nyankomne i kommunerne skal tilbydes et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Det bør ske inden for de 2 første uger og senest 1 måned efter visitering til en kommune. Dernæst skal der være en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats.

Find viden og inspiration til arbejdet med den virksomhedsrettede integrationsindsats på integrationsviden.dk

Igu (integrationsgrunduddannelse)

Igu'en skal sikre arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

Find information, vejledning og inspiration om igu på integrationsviden.dk

Traumebevidst praksis

I den beskæftigelsesrettede indsats er det vigtigt at være bevidst om, hvordan man bedst hjælper borgere med traumer. SIRI står for et projekt, som hjælper med at opspore traumer hos flygtninge og bringe tættere på arbejdsmarkedet.

Læs om projektet 'Traumebevidst praksis i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats' på integrationsviden.dk

Flygtninge- og indvandrerkvinder i beskæftigelse

Flygtninge- og indvandrerkvinder kan have særlige udfordringer, når det handler om at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det kan fx skyldes holdninger til sundhed og sygdom, negativ social kontrol og barsel. Der er udviklet en lang række metoder og værktøjer, som er særligt målrettet denne gruppe.

Find metoder og værktøjer til arbejdet med kvinder i beskæftigelse på integrationsviden.dk

Unge i fritidsjob

Unge med fritidsjob klarer sig bedre i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse senere i livet end unge uden fritidsjob. Effekterne er særligt store for unge, hvis forældre har en lav tilknytning til arbejdsmarkedet.

Find vejledning og inspiration til arbejdet med unge i fritidsjob på integrationsviden.dk

Rejsehold om beskæftigelse

SIRIs rejsehold kan komme på besøg i kommunen og rådgive om den beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Rejseholdet kan hjælpe både mere overordnet og ift. konkrete, individuelle problemstillinger.

Læs mere om rejseholdet på integrationsviden.dk

Netværk

SIRI faciliterer tre forskellige netværk for fagfolk, som arbejder med den beskæftigelsesrettede integrationsindsats.

Find netværk om den beskæftigelsesrettede integrationsindsats

Danskuddannelse tilbydes til voksne udlændinge, som for nylig er kommet til Danmark. Formålet er at give voksne udlændinge forudsætningerne for at klare sig i job, i uddannelse og som borgere i Danmark.

Udover at undervise i det danske sprog indeholder danskuddannelse også viden om kultur og samfundsforhold i Danmark. De giver kursisten en grundlæggende introduktion til det danske arbejdsmarked, uddannelsestilbud og demokrati.

Der er tre selvstændige danskuddannelser, som er tilrettelagt forskelligt, så undervisningen svarer til kursisternes mål og forudsætninger:

Danskuddannelse 1 er for kursister, som ikke kan læse og skrive deres modersmål eller behersker et europæisk skriftsystem. Målet er grundlæggende færdigheder i mundtligt og skriftligt dansk, så man kan klare sig på arbejdsmarkedet og i samfundet. Danskuddannelse 1 afsluttes med Prøve i Dansk 1.

Danskuddannelse 2 er for kursister, som har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Målet er at forstå, tale og læse dansk, så man kan klare sig på arbejdsmarkedet, i arbejdsmarkedsuddannelse og i samfundet. Danskuddannelse 2 afsluttes med Prøve i Dansk 2.

Danskuddannelse 3 er for kursister, som har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund. Det kan være erhvervsuddannelser, en gymnasieuddannelse eller en videregående uddannelse. Målet er at kunne varetage kvalificeret arbejde eller videreuddannelse samt aktiv deltagelse i samfundet. Danskuddannelse 3 afsluttes med Prøve i Dansk 3. Alternativt kan den afsluttes med det højeste niveau, Studieprøven, som kræves for at studere på et dansk universitet.

Udover danskprøverne findes der også en række andre prøver for udlændinge:

Indfødsretsprøven er en prøve om danske samfundsforhold samt dansk kultur og historie. Det er et af kravene for at få dansk statsborgerskab, at man har bestået Indfødsretsprøven.

Medborgerskabsprøven skal vise ens integrationsgrad ved at teste ens fortrolighed med danske samfundsforhold samt dansk kultur og historie. Ved at bestå Medborgerskabsprøven kan man opfylde en af betingelserne for at få permanent opholdstilladelse i Danmark.

Danskprøve A1 og Danskprøve A2 er mundtlige danskprøver til ægtefællesammenførte udlændinge. Prøverne skal bestås hhv. 6 og 9 måneder efter, at den ægtefællesammenførte har fået opholdstilladelse. Det er betingelsen for, at man kan forblive i Danmark og kan få nedsat den økonomiske sikkerhedsstillelse.

Forlængelsesprøven er en sprog- og vidensprøve, som religiøse forkyndere skal bestå efter 6 måneder for at forblive i Danmark.

Læs mere om danskundervisning og prøver for udlændinge på danskogprøver.dk

MÆRK tilbyder rådgivning og opkvalificering til kommuner og øvrige myndigheder, civilsamfundsorganisationer og andre aktører, der er i berøring med målgruppen.

Hjælp og rådgivning i konkrete sager

Den nationale sikkerhedskonsulentordning er forankret i MÆRK. Sikkerhedskonsulenterne tilbyder fagprofessionelle og borgere specialiseret hjælp og rådgivning i konkrete sager om æresrelaterede konflikter og genopdragelsesrejser. Det kan fx dreje sig om risikovurdering, sikring af borgerens sikkerhed og tryghed eller koordination med de relevante myndigheder.

Skræddersyet rådgivning og opkvalificering

MÆRKs Rejsehold tilbyder kommunerne skræddersyet rådgivning og opkvalificering til arbejdet med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Forløbet tilrettelægges altid ud fra kommunens konkrete behov og tilbydes i form af temadage, webinarer, netværksmøder og kurser.

MÆRK tilbyder en lang række arrangementer til fagprofessionelle og frivillige, fx temadage, webinarer, kurser, netværksmøder og uddannelser.

MÆRK udarbejder og formidler løbende forskningsrapporter, evalueringer af indsatser, undervisningsmaterialer og redskaber til fagprofessionelle, undervisere, frivillige og andre interesserede.

Besøg MÆRKs hjemmeside