Uddannelsesgabet mellem danske unge og unge med anden etnisk baggrund er blevet mindre. Især blandt de 20-24-årige. Det og meget andet kan man læse om i Udlændinge- og Integrationsministeriets status på integrationen i Danmark.
Udlændinge- og Integrationsministeriet gør løbende status over integrationen i Danmark. De nyeste tal kan læses i publikationen Integration: Status og udvikling 2016, der lige er udkommet.
Den viser bl.a., at andelen af 20-24-årige efterkommere, som er i gang med en videregående uddannelse, er højere end andelen af unge med dansk oprindelse.
Der er stadig en større andel med dansk oprindelse, som rent faktisk gennemfører en uddannelse. Men gabet bliver gradvis mindre.
Andelen af 20-24-årige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som mindst har gennemført en ungdomsuddannelse i Danmark, er steget betydeligt de seneste ti år. Gabet til unge med dansk oprindelse er derfor faldet fra lidt mere end 22 procentpoint i 2006 til lidt over 12 procentpoint i 2016.
Blandt de ældre, de 25-39-årige, som har gennemført en videregående uddannelse, er det også andelen for ikke-vestlig oprindelse, der er steget mest. For ti år siden var gabet til personer med dansk oprindelse på lidt mere end 16 procentpoint, nu er det nede på 12,5.
For begge aldersgrupper medtager opgørelsen kun indvandrere, der er kommet hertil i alderen 0-12 år og dermed har haft mulighed for at tage en dansk uddannelse.
Når det gælder beskæftigelsen, er der fortsat massive udfordringer. Kun lidt over hver tredje flygtning er i arbejde efter 5 år. Og tæller man familiesammenførte med, er det halvdelen, der er i arbejde efter fem år. Andelen i arbejde vokser dog med opholdstiden.
