Det er vigtigt for kommunernes økonomi, at integrationsindsatsen får nyankomne flygtninge og familiesammenførte hurtigt i beskæftigelse.
Det går fremad med beskæftigelsen af flygtninge i Danmark. Opgørelsen for 2. kvartal 2018 viser, at 43 % er i beskæftigelse efter tre år i Danmark. Det er en fordobling siden 2. kvartal 2015.
Det vidner om, at kommuner og virksomheder ser på gruppen af flygtninge med nye øjne, med blik for flygtninges ressourcer. Ser man nærmere på tallene er det dog slående, at hvor 53 % af mændene er i beskæftigelse efter tre år, gælder det kun for 18 % af kvinderne. Særligt for kvinderne er der derfor plads til forbedringer.
I forbindelse med opdatering af de eksisterende værktøjer til vurdering af de økonomiske effekter af integrationsarbejdet har Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) derfor fået udviklet nye business cases med særlig fokus på integrationsindsatsen målrettet kvinder.
For at tydeliggøre de økonomiske potentialer i en investering i integrationsindsatsen udgav Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) i 2017 i samarbejde med Kommunernes Landsforening, en række kommuner og konsulentfirmaet Mploy en række business cases samt et beregningsværktøj.
Materialet er nu blevet opdateret med et nyere datagrundlag, og der er udarbejdet yderligere to nye business cases, der begge har fokus på gruppen af kvinder uden for arbejdsmarkedet.
I det første nye beregningseksempel er der arbejdet med muligheden for at styrke kommunens rekrutteringsgrundlag indenfor social og sundhedsområdet ved at uddanne kvinder under 40 år under integrationsprogrammet. Det kan ske gennem etablering af integrationsuddannelsespladser på kommunale arbejdspladser indenfor området. Beregningseksemplet viser de økonomiske gevinster ved at opkvalificere gruppen af kvinder under 40 år og samtidig styrke deres arbejdsmarkedstilknytning.
I det andet nye beregningseksempel sættes fokus på at øge arbejdsmarkedstilknytningen for gruppen af kvinder med ikke-vestlig baggrund mellem 16 og 64 år, der er familieforsørgede og ikke deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Erfaringer fra kommuner peger på, at denne gruppe af kvinder rummer et særligt potentiale, fordi en del kvinder er motiveret for at deltage på arbejdsmarkedet, men mangler forståelse for deres muligheder for at kunne bidrage.