57,6 pct. af deltagerne har bestået indfødsretsprøven den 27. november 2019. Det er lidt flere end ved sidste prøve i juni 2019, hvor 52,77 pct. bestod.
Der er efter afholdelsen konstateret fejl i prøven.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der er ansvarlig for indfødsretsprøven, vil derfor nu styrke kvalitetssikringen internt i forbindelse med udarbejdelse af prøven, bl.a. med et styrket review og faktatjek. SIRI vil også etablere et panel af uvildige eksperter, der fremover skal være med til at sikre, at alle spørgsmålene er korrekt formuleret, og at der ikke er flere korrekte svarmuligheder på de enkelte spørgsmål.
Der vil også blive igangsat en opdatering af det læremateriale, som spørgsmålene i indfødsretsprøven er baseret på, og hvor der efter afholdelsen af den seneste prøve er konstateret unøjagtigheder, mangler m.v. Lærematerialet, der senest er opdateret i 2016, skal også omfatte de seneste års historie.
Indtil en opdateret version af lærematerialet foreligger, vil prøvens spørgsmål blive kvalitetssikret ved det interne faktatjek og af det nye panel af uvildige eksperter.
Fejlene i prøven har ikke haft negative konsekvenser for prøvedeltagerne, da SIRI har accepteret to svarmuligheder i spørgsmål 21 og alle svarmuligheder i spørgsmål 40 som korrekte.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:
"Jeg er glad for, at vi har en indfødsretsprøve, hvor det forventes, at deltagerne viser en vilje og en motivation til at sætte sig ind i vores kultur og historie. Det har rigtig mange prøvedeltagere gjort. Tillykke til dem. De er kommet et godt skridt nærmere på at blive statsborgere med de rettigheder og pligter, der følger med.
Med den store betydning prøven har for mange mennesker, er jeg samtidig tilfreds med, at der nu bliver taget skridt til at etablere en bedre kvalitetssikring, så man fremover kan undgå fejl i prøven."
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har som ved de forudgående prøveterminer lavet en analyse af afholdte indfødsretsprøve ud fra testteoretiske principper.
Analysen viser, at spørgsmålene er formuleret på et alment dansk og på en måde, der ligger tæt op ad det læremateriale, som danner grundlag for prøven. Der bliver fokuseret på viden om samfundet i højere grad end fx årstal, og svarmulighederne ligger ikke for tæt op ad hinanden. Udover de konstaterede fejl viser analysen, at indfødsretsprøven overordnet har en tilfredsstillende kvalitet.