Lærematerialet til Indfødsretsprøven er blevet opdateret
26-08-2024
Danskundervisning og prøver for udlændinge
SIRI har opdateret forberedelsesmaterialet til Indfødsretsprøven.
Lærematerialet, der bruges som forberedelse til Indfødsretsprøven, er blevet opdateret i forhold til den seneste version fra 2023.
Indfødsretsprøvens formål er at teste prøvedeltagernes kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie samt danske værdier. 35 af prøvens 45 spørgsmål stilles med udgangspunkt i lærematerialet. SIRI opdaterer lærematerialet årligt for at sikre, at det er korrekt, aktuelt og relevant.
Materialet er således blevet ajourført med fakta og indhold fra det seneste års udvikling. Det gælder bl.a. i forhold til tronskiftet, valget til Europa-Parlamentet samt de politiske aftaler om at ændre i værnepligten og i reglerne for fri abort.
Der er også foretaget en tilsvarende opdatering af lærematerialet til Medborgerskabsprøven.
De opdaterede lærematerialer ligger til grund for de kommende indfødsretsprøver og medborgerskabsprøver, der næste gang afholdes 27. november 2024.
Find forberedelsesmaterialet til Indfødsretsprøven
Find forberedelsesmaterialet til Medborgerskabsprøven