Integrationstræf 25 – sæt kryds i kalenderen 10. november!

KL og SIRI inviterer til årets Integrationstræf, som har temaet ’Perspektiver på job og medborgerskab’.

Når vi slår dørene op til Integrationstræf i november, vil programmet byde på forskellige perspektiver på integration, job og medborgerskab.

De seneste år har især handlet om modtagelse af ukrainske flygtninge og arbejdspligten – og de temaer er stadig vigtige.

I år tager vi et bredere blik på integration og stiller blandt andet disse spørgsmål:

  • Hvad betyder det at være medborger i Danmark?
  • Hvordan tackler vi møder mellem forskellige kulturer?
  • Hvordan trives flygtninge og indvandrere her i landet?
  • Hvordan kan vi samarbejde om integration på tværs af sektorer?
  • Hvordan får vi endnu flere i job inden for rammerne af arbejdspligten?

Integrationstræf er for ledere og medarbejdere i kommunerne, samarbejdspartnere og andre med interesse for beskæftigelse og integration.

Integrationstræf 25 finder sted mandag den 10. november på Comwell Kolding. Vi åbner for tilmelding til august.

Se kommende faglige arrangementer om modtagelse, integration og beskæftigelse på IntegrationogJob.dk

Læs om arbejdspligt på IntegrationogJob.dk