Information og vejledning om arbejdspligt

Find information om kommende implementering af arbejdspligt, primært målrettet kommunale ledere og medarbejdere, som skal administrere de nye regler.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) samarbejder om information om og implementering af aftalen om arbejdspligt.

Siden vil løbende blive opdateret med nyt indhold.

Ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet

Fra 1. januar 2025 indføres en arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder et opholdskrav og et beskæftigelseskrav. Det betyder, at alle borgere, som ikke opfylder et krav om ophold i riget i mindst 9 ud af de seneste 10 år (opholdskravet) og et krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2½ år ud af de seneste 10 år (beskæftigelseskravet), skal deltage i arbejdspligten for at modtage sin fulde ydelse.

Aftalen om en arbejdspligt er indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.

Efter lovforslaget, der udmønter aftalen om arbejdspligt, skal borgere omfattet af arbejdspligten deltage i en beskæftigelsesrettet indsats i op til 37 timer om ugen, fx i tilbud om virksomhedspraktik, nytteindsats, løntilskudsjob og i særlige tilfælde tilbud om vejledning og opkvalificering. For udlændinge omfattet af integrationsloven vil arbejdspligten også omfatte danskuddannelse. Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil endvidere kunne modtage tilbud om danskundervisning efter gældende regler.

For borgere omfattet af arbejdspligten etableres et nyt tilbud kaldet særligt tilrettelagt nytteindsats, der er et kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse til gavn for den enkelte og samfundet.

Hvis borgeren har ordinære løntimer, nedsættes antallet af timer, som borgeren skal være i arbejdspligt. Derudover indgår danskundervisning, forberedelsestid, jobsøgning og transport mellem aktiviteterne også i antallet af timer, der kan medregnes i arbejdspligten.

Arbejdspligten skal tilrettelægges under hensyn til personens helbredsmæssige situation, og antallet af timer kan nedsættes efter en konkret vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til den indsats, som personen skal deltage i.

Hvis borgere i arbejdspligten har fravær uden en rimelig grund, vil vedkommende blive trukket i ydelse.

Inspirationspjece

SIRI har udarbejdet en pjece, som kan give inspiration til, hvordan man tilrettelægger en god indsats.

Hent Ny arbejdspligt - inspiration til tilrettelæggelse af den gode indsats (pdf)

Temaside om kontanthjælpssystemet og arbejdspligt

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) under Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en temaside om det nye kontanthjælpssystem og ny arbejdspligt.

Læs mere om det nye kontanthjælpssystem og ny arbejdspligt hos STAR

FAQ om arbejdspligt

Arbejdspligt vil gælde for borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder kravene om ophold i riget i mindst 9 år inden for de seneste 10 år (opholdskravet) og fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2½ år inden for de seneste 10 år (beskæftigelseskravet). Pr. 1. januar 2025 omfattes borgere på SHO-ydelse. Fra 1. juli 2025 udvides målgruppen, der skal opfylde beskæftigelseskravet, til borgere indrejst i Danmark i 1968 eller senere. Målgruppen modtager pr. 1. juli 2025 mindstesats eller hjemmeboendesats og omfattes af arbejdspligten.
Arbejdspligt kan have følgende indhold:

nytteindsats

særligt tilrettelagt nytteindsats

virksomhedspraktik

job med løntilskud

ordinære løntimer

danskuddannelse og danskundervisning

forberedelsestid og jobsøgning uden for hjemmet i op til 4 timer pr. uge

vejledning og opkvalificering med klart beskæftigelsesfokus

transport mellem aktiviteter

indsatser efter social- og sundhedslovgivningen

Der vil fortsat være pligt til at deltage i danskuddannelse for nyankomne udlændinge, som er omfattet af arbejdspligt. For nyankomne flygtninge og familiesammenførte kan tilbud om danskuddannelse som led i arbejdspligten have samme omfang som i dag, hvor danskuddannelse som led i programmet efter integrationsloven maksimalt kan udgøre gennemsnitsligt 15 timer om ugen. For borgere med mere end fem års ophold er der – ligesom i dag – efter en konkret vurdering mulighed for yderligere danskundervisning efter bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Brugen af tilbud om vejledning og opkvalificering til målgruppen begrænses i forhold til i dag, og det vil være et krav, at tilbuddet har et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus. Tilbud kan bevilges i særlige tilfælde, hvis jobcentreret vurderer, at fx truckcertifikat eller hygiejnebevis kan bringe den enkelte i ordinær beskæftigelse.
Det forventes af borgere, der er omfattet af arbejdspligten, at de indgår i aktiviteter i det omfang, kommunen har vurderet og løbende vurderer, at de kan bidrage. Det fremgår ikke af aftalen, at der forventes at være pauser mellem aktiviteterne i arbejdspligten, da der er tale om en kontinuerlig indsats.
Kommunen skal altid foretage en individuel vurdering, så arbejdspligtens indhold og omfang bliver afstemt med den enkeltes forudsætninger. Der skal fx tages højde for, om borgeren kan varetage indsatsen i forhold til de helbredsmæssige forhold, når kommunen afgiver et tilbud som led i arbejdspligten.

Kommunen vil – ligesom i dag – helt kunne fritage borgeren fra de beskæftigelsesrettede indsatser i arbejdspligten i en periode, hvis kommunen vurderer, at indsatsen vil forværre borgerens helbred eller sygdom.

Kommunen skal også tage hensyn til, at borgeren modtager fx sociale foranstaltninger, psykiatrisk behandling eller lignende. Sådanne indsatser og understøttende tiltag vil skulle medregnes i antallet af timer i arbejdspligten.
Nyttejob skal som i dag etableres som opgaver, der ellers ikke ville blive udført, og som ligger ud over serviceniveauet og det normerede niveau for opgaveløsningen hos den enkelte offentlige arbejdsgiver.

Det betyder, at nytteindsats for eksempel ikke kan bestå af pleje- og omsorgsopgaver, som løses af ordinært ansatte. Nytteindsatsopgaver kan for eksempel være ekstra rengøring af depotrum og skyllerum, sortering af uniformer før vask, beskæring af træer og buske langs veje og cykelstier, opsamling af affald i naturområder, tømning af kælderrum på skoler, ekstra rengøring og reparation af offentlige arealer mv.

Særligt tilrettelagt nytteindsats er et kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse til gavn for borgeren og samfundet. Tilbuddet skal minde mest muligt om at gå på arbejde, men til forskel fra nytteindsats, hvor arbejdsopgaverne er forankret på en konkret arbejdsplads, vil der være tale om kommunale projekter, hvor et antal borgere kan indgå i projektet og udføre nyttige opgaver for fx lokalsamfundet.
Arbejdspligt vil ikke gælde for fordrevne fra Ukraine med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Ukraine-særloven).

Fordrevne fra Ukraine med opholdstilladelse efter Ukraine-særloven, som er omfattet af integrationslovens program, vil fortsat være omfattet af de gældende regler i integrationsloven.

De skal derfor have tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram, som vil skulle tilrettelægges efter de hidtil gældende regler i integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, og den dertil hørende bekendtgørelse nr. 1307 af 7. september 2020 om udarbejdelse af kontrakt og om selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven.
Arbejdspligt gælder ikke for pensionister (over sædvanlig pensionsalder), da de er undtaget for indsats efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats samt indsats efter integrationsloven.

BEMÆRK: De var ikke teknisk muligt at fjerne pensionisterne i den første udgave af de lister, som KOMBIT udsendte til kommunerne medio september 2024. KOMBIT har meddelt, at listerne skal ses som bruttolister, som skal støtte kommunerne i at identificere personer, der kan blive omfattet af arbejdspligten fra 1. juli 2025, fordi de ikke opfylder det fremrykkede beskæftigelseskrav.