Arbejdsvilkår fastholder internationale studerende

Det er især vilkår på det danske arbejdsmarked og konkrete jobtilbud, som får internationale studerende til at blive i Danmark efter endt studie, viser ny undersøgelse.

Undersøgelsen viser også, at lønniveauet, en god balance mellem arbejde og privatliv samt gode muligheder for professionel udvikling og udfordringer har betydning for, om dimittenderne vælger at blive i Danmark. Desuden er de, der har tekniske eller sundhedsvidenskabelige uddannelser, mere tilbøjelige til at blive end andre.

Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.