SIRIs forventede sagsbehandlingstider i 1. kvartal 2022

21-12-2021
Ophold til tredjelandsstatsborgere Tal og statistik Ophold efter EU-reglerne

SIRIs sagsbehandlingstider har generelt været faldende i 4. kvartal 2021, ligesom SIRI siden august har afgjort knap 3.000 flere sager end antallet af nye ansøgninger, som SIRI har modtaget. Det svarer til en reduktion i puklen af ansøgninger på ca. 20 procent.

SIRI har dog stadig udfordringer med for lange sagsbehandlingstider og fortsætter derfor arbejdet med at nedbringe antallet af verserende sager og sagsbehandlingstider i 2022.

Der er opstillet intervaller for de forventede sagsbehandlingstider for ansøgninger, der indgives i 1. kvartal 2022. Intervallerne er uændrede i forhold til situationen i indeværende kvartal. Dog bemærkes det, at ansøgninger efter fast track-ordningen nu som hovedregel forventes behandlet inden for 1 måned, hvis sagen kan afgøres uden behov for at yderligere oplysninger, foretagelse af høring mv. Samtidig forventes sagsbehandlingstiderne generelt at blive forbedret i løbet af 1. kvartal 2022.

Se nyhed med aktuelle og forventede sagsbehandlingstider på nyidanmark.dk.