SIRI arbejder for kortere sagsbehandlingstider

20-05-2021
Ophold til tredjelandsstatsborgere

SIRI har for lange sagsbehandlingstider på en række sagstyper, men arbejder målrettet på fremadrettet at nedbringe sagsbehandlingstiden.

SIRI har fastsat vejledende servicemål, som angiver, hvor lang tid en ansøger maksimalt kan forventes at skulle vente på en afgørelse. Servicemålet regnes fra det tidspunkt, man indgiver sin ansøgning om opholdstilladelse til SIRI, og til man modtager sin afgørelse.

I 2020 steg sagsbehandlingstiderne for ansøgere fra tredjelandsborgere markant på en række områder, primært som følge af udfordringer relateret til Corona-epidemien samt styrkede kontrol- og sagsbehandlingsprocedurer.

På enkelte områder er sagsbehandlingstiderne forbedret og væsentlig kortere end i starten af året. SIRI oplever dog fortsat udfordringer som følge af bl.a. Corona-pandemien, men arbejder målrettet på at nedbringe sagsbehandlingstiderne på alle områder i den kommende tid. SIRI forventer derfor, at sagsbehandlingstiderne vil falde i den kommende tid.

Se nyhed med oversigt over aktuelle og forventede sagsbehandlingstider på nyidanmark.dk