FAQ om fordrevne ukraineres ret til økonomisk hjælp

Se spørgsmål og svar om, i hvilket omfang personer, der er fordrevne fra Ukraine, har ret til økonomisk hjælp.

Fordrevne fra Ukraine, der opholder sig i Danmark visumfrit, har ikke ret til økonomisk hjælp efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.

Se nærmere om de grundlæggende betingelser for at opholde sig visumfrit i Danmark på udlændingeportalen Nyidanmark.dk

Fordrevne fra Ukraine har dog også mulighed for at søge om opholdstilladelse efter særloven.

Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik er subsidiær i forhold til enhver anden form for forsørgelse efter § 1, stk. 1, nr. 2, og § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Der er derfor ikke hjemmel til, at der kan udbetales hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, så længe udlændingemyndighederne efter udlændingelovens § 42 b, har pligt til at forsørge personer, der har behov for det.

Processuelt ophold giver ikke i sig selv ret til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, idet alle betingelser for at modtage hjælp skal være opfyldt. Hvis en person med processuelt ophold i Danmark opfylder de øvrige betingelser for hjælp, herunder at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser, vil personen have ret til hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter særlovens § 14, stk. 2, får en udlænding, som har fået opholdstilladelse efter særloven og lader sig indkvartere på et asylindkvarteringssted, deres udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen indtil det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen, medmindre udlændingen fx selv har tilstrækkelige midler til at kunne betale udgifterne til deres og deres families underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 3 og 4.

Personer, som får opholdstilladelse efter særloven for fordrevne fra Ukraine, defineres som flygtninge i integrationslovens forstand. Som flygtninge omfattet af integrationsloven vil de fordrevne fra Ukraine have ret til at søge om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, jf. § 22, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.  

En fordreven fra Ukraine, der er gift, og som har fået opholdstilladelse efter særloven, mens ægtefællen fortsat opholder sig uden for Danmark, betragtes fortsat som gift, idet der er gensidig forsørgelsespligt mellem ægtefællerne.

Efter reglerne har enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år. En person, der er gift, betragtes som gift, også selv om ægtefællen opholder sig i udlandet. Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører først ved separation eller skilsmisse.

Ved beregning af hjælp i kontanthjælpssystemet til ægtefæller tages der hensyn til begge ægtefællers økonomiske forhold. Når en ægtefælle søger om hjælp, skal kommunen beregne hjælpen i forhold til begge ægtefæller. Hjælpen til den ægtefælle, der opholder sig i udlandet, udmåles fiktivt ud fra det, som den pågældende ville være berettiget til.

Kommunen skal undersøge, om en ægtefælle, der opholder sig i udlandet, kan bidrage/bidrager til forsørgelsen af den ægtefælle, der ansøger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Kommunen må undersøge, om den tilbageblevne ægtefælle har indtægter eller formue, som kan dække den anden ægtefælles økonomiske behov for forsørgelse helt eller delvist. I tilfælde, hvor der er krig i det land, hvor ægtefællen befinder sig, vil det kunne være vanskeligt eller umuligt at skaffe dokumentérbare oplysninger om ægtefællens økonomiske forhold. Vurderingen af sagen vil bero på en konkret, individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Fordrevne fra Ukraine med opholdstilladelse efter særloven skal opfylde de grundlæggende betingelser for at modtage hjælp i kontanthjælpssystemet (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse) efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Efter reglerne kan kommunen ikke yde hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr./for ægtefæller er beløbet 20.000 kr. Formuen skal være i behold og til rådighed for personen. Der ses desuden bort fra den del af formuen, der er nødvendig for at kunne bevare en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder, såkaldt formålsbestemt formue.

Herudover gælder der en række undtagelser, der ikke vurderes at være aktuelle i forhold til fordrevne fra Ukraine.

Fordrevne ukrainere, der opholder sig i Danmark og har opholdstilladelse efter særloven, kan modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, hvis de pågældende ikke kan forsørge sig selv eller ikke kan forsørges af en evt. ægtefælle og i øvrigt opfylder betingelserne for hjælp.

Det afhænger desuden af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde at fastslå, hvad der skal anses for realisérbar formue. Der kan fx være tale om kontante pengebeløb, herunder udbetalte lån, kapitalpensioner og anden opsparing. Det er også formue, hvis ansøger har værdipapirer, bil af høj værdi og kostbart indbo. Kommunen ser normalt bort fra formue i form af familiens bolig.

%MCEPASTEBIN%

Fordrevne personer fra Ukraine, der opholder sig i Danmark med opholdstilladelse efter særloven, kan modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, jf. § 22 i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende ikke kan forsørge sig selv og heller ikke forsørges af en evt. ægtefælle og i øvrigt opfylder betingelserne for hjælp.

I det omfang fordrevne fra Ukraine under ophold i Danmark opfylder betingelserne for at få andre forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik, vil de have ret til at få udbetalt disse ydelser.

Retten til uddannelseshjælp og kontanthjælp er betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, jf. § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, og efter § 11, stk. 8, i loven, er retten ligeledes betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode svarende til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.


Personer, som får opholdstilladelse efter særloven, vil kunne opnå ret til det midlertidige børnetilskud, hvis de modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Det er desuden en betingelse for at modtage det midlertidige børnetilskud, at personen forsørger eget barn under 15 år i hjemmet.

Der er ikke et fast beløb for, hvad en person kan få i midlertidigt børnetilskud, da beløbet afhænger af personens situation måned for måned. Det midlertidige børnetilskud bliver beregnet ud fra:

  • Hvilken ydelse man modtager (kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses-og hjemrejseydelse og overgangsydelse mv.) og om man er enlig forsørger eller ej
  • Antallet af børn under 15 år, personen har
  • Det maksimumbeløb, personen højst kan få

Enlige forsørgere får tillæg på 666 kr. uanset antallet af børn. En enlig person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, vil herudover kunne modtage 718 kr. per barn månedligt, dog maksimum 1.940 kr. plus det eventuelle beløb, personen er blevet nedsat som følge af kontanthjælpsloftet.

En gift/samlevende person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, vil også kunne modtage 718 kr. per barn månedligt, dog maksimum 4.276 kr. plus det eventuelle beløb, personen er blevet nedsat som følge af kontanthjælpsloftet.

Fordrevne fra Ukraine med lovligt ophold i Danmark kan have ret til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage særlig støtte.

Fordrevne fra Ukraine, der har været ude for ændringer i deres forhold (en social begivenhed efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik), og som er særligt vanskeligt stillede på grund af høje boligudgifter og/eller stor forsørgerbyrde, er omfattet af personkredsen for særlig støtte. Man skal opfylde betingelserne for at få hjælp til forsørgelse efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, men det er ikke en betingelse, at der faktisk udbetales hjælp.

Den særlige støtte bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen mellem, hvad modtageren antages selv at kunne betale i boligudgifter - grænsebeløb - og modtagerens nettoudgifter. Det månedlige grænsebeløb, der bl.a. afhænger af, om man har forsørgelsespligt over for børn.

Støtten ydes som et skattefrit beløb, der i udgangspunktet svarer til det beløb, hvormed nettoboligudgiften overstiger det fastsatte grænsebeløb. Den særlige støtte reduceres med fradrag af visse nødvendige udgifter med det beløb, som den pågældendes nettoindtægter overstiger den nettoindtægt, den pågældende ville kunne få, såfremt der alene blev ydet hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik. Der gælder endvidere andre lofter, som den særlige støtte sammen med den pågældendes øvrige nettoindtægter ikke kan overstige: et loft med udgangspunkt i borgerens hidtidige nettoindtægt samt det såkaldte dagpengeloft.

Personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, er dog uafhængigt af hidtidige indtægter berettiget til at modtage den støtte, der kan beregnes, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter – herunder selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse – overstiger den nettoindtægt, der svarer til 14.211 kr. brutto i 2022 sats.

Særlig støtte indgår desuden sammen med boligstøtte under kontanthjælpsloftet. Hvis den samlede hjælp overstiger kontanthjælpsloftet, nedsættes først den særlige støtte og dernæst boligstøtten.

Fordrevne fra Ukraine, der har opholdstilladelse efter særloven, vil kunne opnå ret til hjælp i særlige tilfælde efter integrationsloven, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne.

Hjælp i særlige tilfælde efter integrationsloven dækker over hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter lovens § 35, udgifter til sygebehandling, medicin og tandbehandling efter lovens § 36, særlig hjælp vedrørende børn efter lovens § 37 og 38 og flytning efter lovens § 39.

Fælles for disse former for hjælp er, at kommunen skal foretage en konkret vurdering af udgiftens nødvendighed og borgerens behov for økonomisk hjælp til udgiften.

Udlændinge, herunder fordrevne fra Ukraine, der er omfattet af disse regler i integrationsloven, kan ikke modtage hjælp efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik. Udlændinge, herunder fordrevne fra Ukraine, der er omfattet af integrationsloven, kan dog få hjælp efter § 81 a (midlertidig huslejehjælp til udsættelsestruede) og 82 a (tilskud til betaling for tandpleje) i lov om aktiv socialpolitik, hvis de opfylder betingelserne for dette.

Personer, der har ophold efter særloven og har nået pensionsalderen i Danmark, kan modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Der vil være tale om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse efter § 22, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Retten til social pension er som udgangspunkt betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret eller opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 (flygtninge). Udlændinge skal have haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Herudover skal man have haft mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og folkepensionsalderen for at åbne retten til pension. Det gælder alle – både danske statsborgere og udlændinge.

Ukrainere, som får opholdstilladelse i Danmark i medfør af særloven, vil derfor ikke være omfattet af den lempeligere adgang for åbning af ret til social pension, herunder folkepension eller førtidspension, som flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8, men vil – som andre udlændinge – skulle opfylde opholdskravet om mindst 10 års fast bopæl.

Efter § 27, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan personer, der opfylder et krav om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år få en månedlig kontanthjælpssats, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, hvis personen er nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening.

Fordrevne fra Ukraine, som har fået opholdstilladelse efter særloven, anses for flygtninge i integrationslovens forstand. De er dermed omfattet af integrationslovens § 16 om tilbud om selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, hvis de er fyldt 18 år, når kommunen overtager ansvaret for dem.

Der er ingen øvre aldersgrænse for hvilke flygtninge, der skal tilbydes program. Det fremgår af § 23, stk. 5, i lov integration af udlændinge i Danmark, at kommunalbestyrelsen helt eller delvis kan undlade at give en udlænding tilbud, når ganske særlige grunde taler for det.

Særlige grunde til at undlade at give tilbud som en del af programmet kan fx være høj alder. Kommunen kan således vælge kun at tilbyde danskuddannelse, jf. dog § 21, stk. 2 i integrationsloven, men undlade at tilbyde beskæftigelsesrettede tilbud.

Udenlandske statsborgere kan få boligstøtte på lige fod med danske statsborgere, hvis de har fast bopæl i Danmark. Fordrevne fra Ukraine, der har fået enten varig eller midlertidig opholdstilladelse, kan derfor få boligstøtte, hvis de har fast bopæl i Danmark og i øvrigt opfylder betingelserne.

Opholder man sig derimod i Danmark alene på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse, vil man ikke have fast bopæl i Danmark i boligstøttelovens forstand og kan derfor ikke få boligstøtte. Boligstøtte beregnes ud fra boligudgiftens størrelse, husstandens indkomst (dog uden børns indkomst), boligens størrelse og husstandens sammensætning. Der kan som udgangspunkt kun ydes boligstøtte til boliger forsynet med eget køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand.

Kommunerne kan i henhold til boligstøtteloven give såkaldte pligtlån til betaling af indskud i almene boliger og ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner. Når en flygtning søger om pligtlån, er låneadgangen dog udvidet, så den også omfatter privat udlejningsbyggeri.

Personer med opholdstilladelse efter særloven for fordrevne fra Ukraine er pr. 5. maj 2022 omfattet af personkredsen i boligstøttelovens § 65 og dermed de særlige regler i boligstøtteloven, der gælder for lån til betaling af indskud m.v. til flygtninge.

Kommunen skal som hovedregel give et såkaldt pligtlån til betaling af indskud til en bolig, hvis husstandens indkomst ligger under en bestemt grænse. Der kan ydes lån til både lejligheder og i særlige tilfælde til enkeltværelser. I forhold til indkomstgrænsen for at få lån til betaling af beboerindskud gælder samme beløbsgrænse for flygtninge og ikke-flygtninge. Grænsebeløbet for lejligheder er 260.744 kr. pr. år. i 2022. For enkeltværelser er grænsebeløbet 176.639 kr. pr. år. Grænsebeløbet forhøjes med et tillæg for hvert barn til og med 4. barn med 45.700 kr. pr. år.

Ud over pligtlån har kommunen mulighed for at yde frivillige lån til både flygtninge og ikke-flygtninge. Det betyder fx, at kommunen kan låne en familie penge til beboerindskud, selv om husstandens samlede indkomst overstiger beløbsgrænsen for pligtlån. For ikke-flygtninge gælder det dog, at der kun ydes frivillige lån til almene boliger m.v.

Efter boligstøtteloven og almenboligloven skal kommunen betale tomgangsleje og yde garanti for udgifterne til istandsættelse ved fraflytning til brug for de i boligstøttelovens § 65 nævnte personer.

Det betyder, at kommunen skal betale husleje (tomgangsleje) fra det tidspunkt, hvor boligen står til rådighed, til den bliver udlejet. Hvis boligen lejes ud straks, har kommunen ingen udgift til tomgangsleje. Hvis boligen ikke umiddelbart kan anvises til en flygtning m.v., har kommunen derimod en udgift til tomgangsleje.

Kommunen skal endvidere garantere over for udlejere, at istandsættelsesudgifterne bliver betalt, når en flygtning m.v. flytter ud. Kommunen skal således betale istandsættelsesudgifterne, hvis flygtningen ikke kan betale dem.

De udgifter, som kommunen har til lejetab før udlejning, refunderes af staten med 100 pct.

Hvis der er tale om private beboelseslejligheder, hvor der udlejes værelser på individuelle lejekontrakter, kan der alene ydes refusion for kommunernes udgifter, hvis der er lejetab for hele beboelseslejligheden og ikke for enkelte værelser efter boligstøtteloven.

Refusionen efter boligstøtteloven omfatter både kommunens lejetab og udgifter til istandsættelse, når der indgås aftaler med private udlejere, og kommunens udgifter til de boliger, som kommunen selv erhverver, indretter eller lejer til en flygtning m.v. Efter almenboligloven gives ligeledes refusion for kommunens lejetab og udgifter til istandsættelse, når der er tale om udlejning af almene boliger. Det bemærkes, at kommunen har en tabsbegrænsningspligt og ikke fx kan beholde de boliger, som den får stillet til rådighed for kommunal anvisning, i længere tid, fordi kommunen mener, at den på et eller andet tidspunkt vil få behov for boligerne til flygtninge.

Børnetilskud er tilskud, som i særlige tilfælde kan ydes til børn under 18 år. Ydelserne udbetales som udgangspunkt efter ansøgning til Udbetaling Danmark og ydes primært til enlige forsørgere.

Der findes tre slags generelle børnetilskud: ordinært børnetilskud, ekstra børnetilskud og særligt børnetilskud. Hertil kommer en række specielle ydelser til særlige grupper. Der er tale om flerbørnstilskud, adoptionstilskud og børnetilskud til visse uddannelsessøgende forældre.

Retten til børnetilskud er er betinget af, at barnet eller en af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, har dansk indfødsret eller med hensyn til ordinært og ekstra børnetilskud har haft fast bopæl her i landet i det seneste år og med hensyn til særligt børnetilskud har haft fast bopæl her i landet i de seneste 3 år.

Udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er undtaget fra indfødsretskravet pr. 5. maj 2022. De vil derfor have ret til følgende børnetilskud, når de har opnået opholdstilladelse efter særloven og i øvrigt opfylder betingelserne herfor: ordinært børnetilskud, ekstra børnetilskud, særligt børnetilskud og flerbørnstilskud. Fordrevne fra Ukraine er alene undtaget fra indfødsretskravet for så vidt angår disse børnetilskud.

Selvom fordrevne fra Ukraine er undtaget fra indfødsretskravet, er de fortsat underlagt optjeningsprincippet i børnetilskudsloven. Optjeningsprincippet indebærer, at der tidligst kan udbetales børnetilskud efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de seneste 10 år. Efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de seneste 10 år kan der udbetales 8,3 pct. af ydelsen stigende til 100 pct. efter 72 måneder (6 år).

Det er en betingelse for at få hjælp til forsørgelse efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, at personen opholder sig i her i landet. Det fremgår af § 5 i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at personer, der opholder sig i udlandet, som altovervejende udgangspunkt ikke kan få hjælp til forsørgelse.

Hvis en fordreven fra Ukraine, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, ønsker at tage midlertidigt og kortvarigt ophold i udlandet fx for at hente personlige ejendele fra Ukraine til Danmark, skal kommunen afbryde personens hjælp i den periode, hvor personen opholder sig i udlandet. Det betyder, at kommunen ikke skal beregne hjælp til personen i perioden med udlandsopholdet.