FAQ om kommunernes opgave

Personer, der har fået opholdstilladelse efter særloven, omfattes af integrationslovens § 2, stk. 2, nr. 6 og anses som flygtninge i integrationslovens forstand. De pågældende er derfor som altovervejende udgangspunkt omfattet af de bestemmelser i integrationsloven, som gælder for flygtninge.

Særloven fraviger dog enkelte bestemmelser i integrationsloven, som ellers normalt finder anvendelse på flygtninge. Det drejer sig om integrationslovens § 4, stk. 2, og §§ 6, 7, 8, 9 og 11. Se i den forbindelse særlovens § 30, stk. 1.

Ved lov nr. 266 af 19/03 2024 ændres særlovens § 30, stk. 2, 1. pkt., således, at ansvaret for personer, som får opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fremover påhviler kommunalbestyrelsen senest 15 hverdage efter tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering. Dette er indtil 31. marts 2024 fire hverdage.

Lovændringen indebærer, at ansvaret for den pågældende person, der er fordrevet fra Ukraine, overgår til den pågældende kommune senest 15 hverdage efter, at Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om opholdstilladelse og visitering. Det betyder, at hvis Udlændingestyrelsen - i almindelige uger uden helligdage - træffer afgørelse om visitering på en mandag, så vil den pågældende person overgå til den kommune, som den pågældende er visiteret til, senest om mandagen tre uger senere.

Visiteringskommunen har endvidere mulighed for at modtage de pågældende tidligere end 15 hverdage efter Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering, såfremt den enkelte person og kommunen er enige herom.

Reglerne om, at tidspunktet for ansvarets overgang ikke kan falde i en weekend eller på en helligdag, gælder fortsat.

De pågældende er omfattet af integrationslovens bestemmelser om anvisning af et midlertidigt opholdssted. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal anvise et midlertidigt opholdssted til en flygtning, der fordeles til kommunen, jf. integrationslovens § 12, stk. 1. Kommunen kan i stedet anvise en bolig.

Personer, som får opholdstilladelse efter særloven, omfattes af integrationsloven, hvor de defineres som flygtninge i integrationslovens forstand, jf. integrationslovens § 2, stk. 2, nr. 6. Det indebærer, at de skal modtage en integrationsindsats, forudsat at integrationslovens øvrige betingelser er opfyldt. Integrationsindsatsen tager først og fremmest sigte på, at nyankomne udlændinge tilbydes et midlertidigt opholdssted, opnår beskæftigelse, bliver selvforsørgende og lærer dansk.

Der blev med særloven indført en 'håndbremse' i integrationslovens § 4 b, som betyder, at kommunernes pligter efter integrationsloven kan udskydes med 3 måneder. Muligheden for suspension omfatter integrationslovens tidsfrister for, hvornår kommunen skal tilvejebringe tilbud efter kapitel 3 a, 4 og 5, og omfanget af virksomhedsrettede tilbud efter integrationslovens § 17 a, stk. 2, samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Suspensionsadgangen er løbende, og gælder fra det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen er overgivet til kommunen. Suspensionsadgangen gælder både de fordrevne fra Ukraine og andre nytilkomne udlændinge omfattet af integrationsloven.

Der er tale om en fleksibel ordning med suspension, så kommunalbestyrelsen kan beslutte ikke at suspendere eller at forkorte suspensionsperioden, hvis antallet af personer, der bliver visiteret til den pågældende kommune, ikke er til hinder herfor.

Konkret betyder suspensionen eksempelvis, at en udlænding, som overgår til en kommune den 1. juli 2023, senest 1. oktober 2023 skal modtage en fuld integrationsindsats inden for integrationslovens almindelige frister, da suspensionsperioden for den pågældende på 3 måneder da vil være udløbet.

Udlændinge- og integrationsministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler om yderligere suspension for en bestemt periode, når dette som følge af en større tilstrømning til landet er nødvendigt for at sikre kommunens arbejde med modtagelsen af nyankomne udlændinge. I perioden fra den 18. juni 2022 og indtil den 31. maj 2023, var bemyndigelsesbestemmelsen udmøntet ved bekendtgørelse om forlængelse af suspension af dele af integrationsindsatsen. I den periode var suspensionsperioden forlænget med yderligere 3 måneder, hvilket betød, at den samlede suspensionsperiode var på i alt 6 måneder.

Det er således pr. 1. juni 2023 integrationslovens regler om 3 måneders suspension, der finder anvendelse. Efter suspensionsperioden, er der herefter krav om fuld integrationsindsats mv. inden for integrationslovens almindelige frister.

Nej, men den nye § 4 b i integrationsloven om suspensionsadgang for frister gælder i forhold til alle nytilkomne omfattet af integrationsloven.

Dette betyder, at integrationslovens bestemmelser om tidsfrister for, hvornår kommunen skal tilvejebringe tilbud efter kapitel 3 a, 4 og 5, og omfanget af virksomhedsrettede tilbud efter integrationslovens § 17 a, stk. 2, samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. suspenderes i tre måneder fra det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen. Se i den forbindelse integrationslovens § 4 b.

Integrationslovens bestemmelse i § 4 b om suspension af tidsfrister ændrer ikke på, at det fortsat vil være udgangspunktet, at nyankomne udlændinge, der er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet i integrationsloven, skal tilbydes en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats og danskuddannelse efter reglerne i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med bestemmelsen er alene at skabe fleksibilitet for kommunerne, så kommunerne fortsat vil have mulighed for at tilbyde nyankomne udlændinge en integrationsindsats.

Bestemmelsen betyder fx, at der vil kunne tilbydes en virksomhedsrettet indsats på færre end 15 timer om ugen, såfremt kommunen ikke har mulighed for at tilbyde mere som følge af tilstrømningen. Det vil også være muligt at tilbyde danskuddannelse i en periode uden at tilbyde beskæftigelsesrettet indsats.

Suspensionsperioden vil have den afledte konsekvens, at tidspunktet for, hvornår selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammets varighed udløber, jf. integrationslovens § 16, stk. 8, vil blive udskudt med den samme periode, som suspensionsperioden.

Det samme vil gælde for den periode, hvor den pågældende udlænding har ret til danskuddannelse, jf. integrationslovens § 21, stk. 3, der ligeledes vil blive udskudt med samme periode som suspensionsperioden.

Suspensionen gælder ikke kommunens forpligtelse til at anvise flygtninge og personer med ophold efter særloven, der visiteres til en kommune et midlertidigt opholdssted, jf. integrationslovens § 12. Kommunens ansvar for udbetaling af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse er heller ikke omfattet af suspensionsreglerne.

Ja, når personerne har fået ophold efter særloven, vil de være omfattet af reglerne om igu, jf. den nye bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 5 i lov om integrationsgrunduddannelser, som er indført samtidig med særloven.

Personer, som får midlertidigt ophold efter særloven for fordrevne fra Ukraine, er ikke omfattet af repatrieringsloven. De pågældende kan derfor ikke modtage støtte efter repatrieringsloven.

Reglerne om kommunernes vejledningspligt om repatriering omfatter dermed heller ikke personer med ophold efter særloven.

Efter integrationslovens § 12, stk. 5, skal den modtagende kommune, dvs. den kommende bopælskommune, afholde de udgifter, der er forbundet med flygtningens flytning til kommunen. Samme forhold gælder for fordrevne fra Ukraine, som af Udlændingestyrelsen visiteres til en kommune.

Personer, som får ophold efter særloven for fordrevne fra Ukraine, anses som flygtninge i integrationslovens forstand og er dermed berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram.

Efter integrationslovens § 45, stk. 9, yder staten et resultattilskud på 83.801 kr. (22-priser) til en kommune, hvis en udlænding inden for de første tre år af program under integrationsloven kommer i ordinær beskæftigelse eller påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse.

Staten yder endvidere et resultattilskud på 55.865 kr. (22-priser) til en kommune, hvis en udlænding inden for det 4. eller 5. år af programmet kommer i ordinær beskæftigelse eller påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse.

Resultattilskuddene for ordinær beskæftigelse eller kompetencegivende uddannelse kan kun komme til udbetaling, hvis udlændingen har været i ordinær beskæftigelse eller er fortsat i uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst seks måneder.

Dette omfatter også personer med ophold efter særloven.

Af skemaet nedenfor fremgår en oversigt over de bestemmelser, der suspenderes fra på integrationsområdet. Det bemærkes, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at kommunalbestyrelsen kan beslutte ikke at suspendere, eller at forkorte suspensionsperioden, såfremt antallet af personer, der bliver visiteret til den pågældende kommune, ikke er til hinder herfor.

Kommunalbestyrelsen har således mulighed for at undlade at suspendere, eller at suspendere i kortere tid, hvis kapaciteten i den enkelte kommune giver mulighed herfor.

Integrationslovens bestemmelser

§ 15 d, stk. 4: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en helbredsmæssig vurdering, hvis der skønnes at være behov herfor, snarest muligt og inden 6 måneder efter, at kommunalbestyrelsen overtager ansvaret.

§ 16, stk. 6: Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet skal påbegyndes snarest muligt og senest 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret.

§ 16, stk. 7: Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt, inden for 2 uger og senest ved selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammets påbegyndelse, give en udlænding, som modtager SHO-ydelse, et virksomhedsrettet tilbud, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage heri.

§ 17, stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for udlændingen visitere den pågældende som jobparat eller aktivitetsparat.

§ 17 a, stk. 1: For en jobparat udlænding, der er omfattet af program, må der maksimalt være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud.

§ 17 a, stk. 2: For en jobparat udlænding, der er omfattet af program, skal virksomhedsrettede tilbud have en varighed på gennemsnitlig mindst 15 timer om ugen.

§ 19, stk. 1: Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding, der er omfattet af program, udarbejde en kontrakt.

§ 21, stk. 1: Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

§ 26 a, stk. 4: Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravet om registrering på Jobnet.

§ 26 b, stk. 11: Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravene om registrering af cv-oplysninger på Jobnet.

§ 27 b: Kommunalbestyrelsen skal umiddelbart efter, at en udlænding, som uden rimelig grund er ophørt med en uddannelse, som den pågældende var forpligtet til at påbegynde, søger om SHO-ydelse, bistå udlændingen med at finde beskæftigelse, pålægge udlændingen at søge særligt angivne job eller foretage opfølgning på udlændingens kontrakt, og ud fra udlændingens situation og behov, give tilbud som led i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet.

Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

§ 5, stk. 1: Danskuddannelse skal for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, kunne påbegyndes senest 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret.

Ved lov nr. 546 af 3. maj 2022 har udlændinge- og integrationsministeren fået bemyndigelse til at fastsætte regler om forlængelse af suspensionsperioden i integrationslovens § 4 b, stk. 2, for en bestemt periode, når dette som følge af en større tilstrømning til landet er nødvendigt for at sikre kommunens arbejde med modtagelsen af nyankomne udlændinge.

Muligheden for at forlænge suspensionen af fristerne er ikke udnyttet på nuværende tidspunkt. Det er derfor alene integrationslovens regler om 3 måneders suspension i § 4 b, som finder anvendelse.

Kommunen skal som altovervejende udgangspunkt følge op på en udlændings kontrakt, selv når vedkommende er helt eller delvist fritaget fra tilbud på baggrund af alder. Opfølgning skal som udgangspunkt finde sted mindst 4 gange inden for de første seks måneder efter visitationen er gennemført, såfremt udlændingen endnu ikke har opfyldt målene for kontrakten. Herefter skal opfølgning ske efter behov. Hvis kommunen undtagelsesvist helt har undladt at give tilbud, skal opfølgning ske på baggrund af en konkret og individuel vurdering af behovet for opfølgning.

Hvis det i kontrakten mellem en kommune og en udlænding er konstateret, at det grundet udlændingens personlige forhold, herunder alder, ikke vil være hensigtsmæssigt inden for en måned at indgå en kontrakt med nærmere fastlæggelse af indholdet af og målet for et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram og kontrakten blot består af en konstatering heraf samt en dato for, hvornår selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammets eller introduktionsprogrammets indhold forventes at kunne aftales eller fastsættes nærmere, vil det som udgangspunkt være tilstrækkeligt med opfølgning på den dato, der er anført i kontrakten.

Hvis udlændingen har opfyldt målene i kontrakten, skal der alene følges op på kontrakten, hvis der opstår behov for det.

Baggrund

Det fremgår af integrationslovens § 23, stk. 5, at kommunen helt eller delvist kan undlade at give en udlænding tilbud, når ganske særlige grunde taler for det. Tilsvarende kan kommunen efter lovens § 21, stk. 2, helt eller delvist undlade at tilbyde danskuddannelse, når ganske særlige grunde taler for det.

En særlig grund til sådan fritagelse kan bl.a. være høj alder. En beslutning om at undlade at give tilbud efter integrationslovens § 21, stk. 2 og § 23, stk. 5, vil dog altid skulle bero på en konkret vurdering.

Kommunen kan også i sådanne tilfælde fx beslutte, at der tilbydes danskuddannelse men ikke beskæftigelsesrettede aktiviteter.

Kommunens beslutning om helt eller delvist at tilbyde eller undlade at tilbyde indsatser efter integrationsloven skal træffes i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bl.a. lighedsgrundsætningen.

Efter integrationslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., har kommunalbestyrelsen pligt til at følge op på en udlændings kontrakt, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i kontrakten. Opfølgning skal finde sted mindst 4 gange inden for de første seks måneder efter, at visitationen efter lovens § 17 er gennemført, jf. § 20, stk. 1, 2. pkt.

Herefter skal kommunen foretage opfølgning efter behov.

Pligten til opfølgning gælder, uanset om der er truffet beslutning om helt eller delvist at undlade at give tilbud efter § 23, stk. 5, og § 21, stk. 2. Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af behovet for opfølgning og tilrettelægge kadencen i opfølgning herefter.

Har udlændingen opfyldt målene for kontrakten, skal der kun følges op på kontrakten, hvis der opstår et behov for det.

Tilsvarende, hvis udlændingen er i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse, og ikke modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, skal der dog ske opfølgning hver 12. måned, medmindre der efter en konkret og individuel vurdering er behov for hyppigere opfølgning.

Opfølgning skal ske ved en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde.

Det fremgår endvidere af § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1307 af 7. september 2020 om udarbejdelse af kontrakt og om selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, at hvis det som følge af en udlændings personlige forhold ikke vil være hensigtsmæssigt inden for en måned at indgå en kontrakt med nærmere fastlæggelse af indholdet af og målet for et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, kan kontrakten bestå af en konstatering af dette samt en dato for, hvornår selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammets eller introduktionsprogrammets indhold forventes at kunne aftales eller fastsættes nærmere.

Personlige forhold som nævnt ovenfor kan være sådanne ganske særlige grunde, der gør, at kommunalbestyrelsen helt kan undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram eller kan udskyde udlændingens deltagelse heri, jf. integrationslovens § 21, stk. 2, og § 23, stk. 5, herunder høj alder.

Kommunens beslutning om i kontrakten at konstatere, at det ikke vil være hensigtsmæssigt inden for en måned at indgå en kontrakt med nærmere fastlæggelse af indholdet af og målet for et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram skal være begrundet i en konkret vurdering af den enkelte udlændings forhold og skal endvidere træffes i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bl.a. lighedsgrundsætningen.