Se spørgsmål og svar om kommunernes opgave i forhold til fordrevne ukrainere, som har fået opholdstilladelse efter særloven.
Der vil løbende blive tilføjet nye spørgsmål og svar.
Personer, der har fået opholdstilladelse efter særloven, omfattes af integrationslovens § 2, stk. 2, nr. 6 og anses som flygtninge i integrationslovens forstand. De pågældende er derfor som altovervejende udgangspunkt omfattet af de bestemmelser i integrationsloven, som gælder for flygtninge.
Særloven fraviger dog enkelte bestemmelser i integrationsloven, som ellers normalt finder anvendelse på flygtninge. Det drejer sig om integrationslovens § 4, stk. 2, og §§ 6, 7, 8, 9 og 11. Se i den forbindelse særlovens § 30, stk. 1.
Ved lov nr. 266 af 19/03 2024 ændres særlovens § 30, stk. 2, 1. pkt., således, at ansvaret for personer, som får opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fremover påhviler kommunalbestyrelsen senest 15 hverdage efter tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering. Dette er indtil 31. marts 2024 fire hverdage.
Lovændringen indebærer, at ansvaret for den pågældende person, der er fordrevet fra Ukraine, overgår til den pågældende kommune senest 15 hverdage efter, at Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om opholdstilladelse og visitering. Det betyder, at hvis Udlændingestyrelsen - i almindelige uger uden helligdage - træffer afgørelse om visitering på en mandag, så vil den pågældende person overgå til den kommune, som den pågældende er visiteret til, senest om mandagen tre uger senere.
Visiteringskommunen har endvidere mulighed for at modtage de pågældende tidligere end 15 hverdage efter Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering, såfremt den enkelte person og kommunen er enige herom.
Reglerne om, at tidspunktet for ansvarets overgang ikke kan falde i en weekend eller på en helligdag, gælder fortsat.
De pågældende er omfattet af integrationslovens bestemmelser om anvisning af et midlertidigt opholdssted. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal anvise et midlertidigt opholdssted til en flygtning, der fordeles til kommunen, jf. integrationslovens § 12, stk. 1. Kommunen kan i stedet anvise en bolig.
Personer, som får opholdstilladelse efter særloven, omfattes af integrationsloven, hvor de defineres som flygtninge i integrationslovens forstand, jf. integrationslovens § 2, stk. 2, nr. 6. Det indebærer, at de skal modtage en integrationsindsats, forudsat at integrationslovens øvrige betingelser er opfyldt. Integrationsindsatsen tager først og fremmest sigte på, at nyankomne udlændinge tilbydes et midlertidigt opholdssted, opnår beskæftigelse, bliver selvforsørgende og lærer dansk.
Ja, når personerne har fået ophold efter særloven, vil de være omfattet af reglerne om igu, jf. den nye bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 5 i lov om integrationsgrunduddannelser, som er indført samtidig med særloven.
Personer, som får midlertidigt ophold efter særloven for fordrevne fra Ukraine, er ikke omfattet af repatrieringsloven. De pågældende kan derfor ikke modtage støtte efter repatrieringsloven.
Reglerne om kommunernes vejledningspligt om repatriering omfatter dermed heller ikke personer med ophold efter særloven.
Efter integrationslovens § 12, stk. 5, skal den modtagende kommune, dvs. den kommende bopælskommune, afholde de udgifter, der er forbundet med flygtningens flytning til kommunen. Samme forhold gælder for fordrevne fra Ukraine, som af Udlændingestyrelsen visiteres til en kommune.
Personer, som får ophold efter særloven for fordrevne fra Ukraine, anses som flygtninge i integrationslovens forstand og er dermed berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram.
Efter integrationslovens § 45, stk. 9, yder staten et resultattilskud på 83.801 kr. (22-priser) til en kommune, hvis en udlænding inden for de første tre år af program under integrationsloven kommer i ordinær beskæftigelse eller påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse.
Staten yder endvidere et resultattilskud på 55.865 kr. (22-priser) til en kommune, hvis en udlænding inden for det 4. eller 5. år af programmet kommer i ordinær beskæftigelse eller påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse.
Resultattilskuddene for ordinær beskæftigelse eller kompetencegivende uddannelse kan kun komme til udbetaling, hvis udlændingen har været i ordinær beskæftigelse eller er fortsat i uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst seks måneder.
Dette omfatter også personer med ophold efter særloven.
Af skemaet nedenfor fremgår en oversigt over de bestemmelser, der suspenderes fra på integrationsområdet. Det bemærkes, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at kommunalbestyrelsen kan beslutte ikke at suspendere, eller at forkorte suspensionsperioden, såfremt antallet af personer, der bliver visiteret til den pågældende kommune, ikke er til hinder herfor.
Kommunalbestyrelsen har således mulighed for at undlade at suspendere, eller at suspendere i kortere tid, hvis kapaciteten i den enkelte kommune giver mulighed herfor.
§ 15 d, stk. 4: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en helbredsmæssig vurdering, hvis der skønnes at være behov herfor, snarest muligt og inden 6 måneder efter, at kommunalbestyrelsen overtager ansvaret.
§ 16, stk. 6: Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet skal påbegyndes snarest muligt og senest 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret.
§ 16, stk. 7: Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt, inden for 2 uger og senest ved selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammets påbegyndelse, give en udlænding, som modtager SHO-ydelse, et virksomhedsrettet tilbud, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage heri.
§ 17, stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for udlændingen visitere den pågældende som jobparat eller aktivitetsparat.
§ 17 a, stk. 1: For en jobparat udlænding, der er omfattet af program, må der maksimalt være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud.
§ 17 a, stk. 2: For en jobparat udlænding, der er omfattet af program, skal virksomhedsrettede tilbud have en varighed på gennemsnitlig mindst 15 timer om ugen.
§ 19, stk. 1: Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding, der er omfattet af program, udarbejde en kontrakt.
§ 21, stk. 1: Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
§ 26 a, stk. 4: Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravet om registrering på Jobnet.
§ 26 b, stk. 11: Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravene om registrering af cv-oplysninger på Jobnet.
§ 27 b: Kommunalbestyrelsen skal umiddelbart efter, at en udlænding, som uden rimelig grund er ophørt med en uddannelse, som den pågældende var forpligtet til at påbegynde, søger om SHO-ydelse, bistå udlændingen med at finde beskæftigelse, pålægge udlændingen at søge særligt angivne job eller foretage opfølgning på udlændingens kontrakt, og ud fra udlændingens situation og behov, give tilbud som led i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet.
§ 5, stk. 1: Danskuddannelse skal for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, kunne påbegyndes senest 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret.
Ved lov nr. 546 af 3. maj 2022 har udlændinge- og integrationsministeren fået bemyndigelse til at fastsætte regler om forlængelse af suspensionsperioden i integrationslovens § 4 b, stk. 2, for en bestemt periode, når dette som følge af en større tilstrømning til landet er nødvendigt for at sikre kommunens arbejde med modtagelsen af nyankomne udlændinge.
Muligheden for at forlænge suspensionen af fristerne er ikke udnyttet på nuværende tidspunkt. Det er derfor alene integrationslovens regler om 3 måneders suspension i § 4 b, som finder anvendelse.
Kommunen skal som altovervejende udgangspunkt følge op på en udlændings kontrakt, selv når vedkommende er helt eller delvist fritaget fra tilbud på baggrund af alder. Opfølgning skal som udgangspunkt finde sted mindst 4 gange inden for de første seks måneder efter visitationen er gennemført, såfremt udlændingen endnu ikke har opfyldt målene for kontrakten. Herefter skal opfølgning ske efter behov. Hvis kommunen undtagelsesvist helt har undladt at give tilbud, skal opfølgning ske på baggrund af en konkret og individuel vurdering af behovet for opfølgning.
Hvis det i kontrakten mellem en kommune og en udlænding er konstateret, at det grundet udlændingens personlige forhold, herunder alder, ikke vil være hensigtsmæssigt inden for en måned at indgå en kontrakt med nærmere fastlæggelse af indholdet af og målet for et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram og kontrakten blot består af en konstatering heraf samt en dato for, hvornår selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammets eller introduktionsprogrammets indhold forventes at kunne aftales eller fastsættes nærmere, vil det som udgangspunkt være tilstrækkeligt med opfølgning på den dato, der er anført i kontrakten.
Hvis udlændingen har opfyldt målene i kontrakten, skal der alene følges op på kontrakten, hvis der opstår behov for det.
Det fremgår af integrationslovens § 23, stk. 5, at kommunen helt eller delvist kan undlade at give en udlænding tilbud, når ganske særlige grunde taler for det. Tilsvarende kan kommunen efter lovens § 21, stk. 2, helt eller delvist undlade at tilbyde danskuddannelse, når ganske særlige grunde taler for det.
En særlig grund til sådan fritagelse kan bl.a. være høj alder. En beslutning om at undlade at give tilbud efter integrationslovens § 21, stk. 2 og § 23, stk. 5, vil dog altid skulle bero på en konkret vurdering.
Kommunen kan også i sådanne tilfælde fx beslutte, at der tilbydes danskuddannelse men ikke beskæftigelsesrettede aktiviteter.
Kommunens beslutning om helt eller delvist at tilbyde eller undlade at tilbyde indsatser efter integrationsloven skal træffes i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bl.a. lighedsgrundsætningen.
Efter integrationslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., har kommunalbestyrelsen pligt til at følge op på en udlændings kontrakt, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i kontrakten. Opfølgning skal finde sted mindst 4 gange inden for de første seks måneder efter, at visitationen efter lovens § 17 er gennemført, jf. § 20, stk. 1, 2. pkt.
Herefter skal kommunen foretage opfølgning efter behov.
Pligten til opfølgning gælder, uanset om der er truffet beslutning om helt eller delvist at undlade at give tilbud efter § 23, stk. 5, og § 21, stk. 2. Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af behovet for opfølgning og tilrettelægge kadencen i opfølgning herefter.
Har udlændingen opfyldt målene for kontrakten, skal der kun følges op på kontrakten, hvis der opstår et behov for det.
Tilsvarende, hvis udlændingen er i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse, og ikke modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, skal der dog ske opfølgning hver 12. måned, medmindre der efter en konkret og individuel vurdering er behov for hyppigere opfølgning.
Opfølgning skal ske ved en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde.
Det fremgår endvidere af § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1307 af 7. september 2020 om udarbejdelse af kontrakt og om selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, at hvis det som følge af en udlændings personlige forhold ikke vil være hensigtsmæssigt inden for en måned at indgå en kontrakt med nærmere fastlæggelse af indholdet af og målet for et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, kan kontrakten bestå af en konstatering af dette samt en dato for, hvornår selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammets eller introduktionsprogrammets indhold forventes at kunne aftales eller fastsættes nærmere.
Personlige forhold som nævnt ovenfor kan være sådanne ganske særlige grunde, der gør, at kommunalbestyrelsen helt kan undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram eller kan udskyde udlændingens deltagelse heri, jf. integrationslovens § 21, stk. 2, og § 23, stk. 5, herunder høj alder.
Kommunens beslutning om i kontrakten at konstatere, at det ikke vil være hensigtsmæssigt inden for en måned at indgå en kontrakt med nærmere fastlæggelse af indholdet af og målet for et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram skal være begrundet i en konkret vurdering af den enkelte udlændings forhold og skal endvidere træffes i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bl.a. lighedsgrundsætningen.
